Konflikten handler om, at KL vil indføre lederretten fra det private system i det offentlige system. Det handler om liberalisering.
Det handler om, at nogen opfatter folkeskolen som en pølsefabrik. Profitmaksimering i et system, hvis vigtigste ingrediens er mennesker. Kan man det?
Måske handler det om finansiering af Antorinis skolereform. Hun kan til enhver tid hævde noget andet.
Måske handler det om skolesyn. Tja, men er mit skolesyn bedre end dit?
Måske handler det om dovne lærere. Tja, nogle er, andre er ikke. Ligesom i alle andre brancher.
Måske handler det om den gode skole. Tja, mon ikke det er muligt at lave gode skole med på flere måder?
Aftaleretten er sagens kerne. PUNKTUM!
I uddrag, noget af det der er skrevet og sagt om aftaleretten i konflikten:
----
Lockouten handler om fagbevægelsen kronjuvel, aftaleretten, knæsat ved hovedaftalen fra 1899. Det er krumtappen i den kollektive overenskomst, selve fagbevægelsens eksistensberettigelse, der skal væk. DLF skal knuses, slet og ret jævnes med jorden. Den enkelte lærer skal stå mutters alene, totalt ubeskyttet, overfor skolederen, som skal have ’hals og håndsret over lærerne’, for nu at citere Pernille Vigsø Bagge fra SF, der ikke mig bekendt plejer at gå ind for en tilbagevenden til feudalismen. Sagde hun virkelig det? Ja, man tror det er løgn. I Information d. 15.12.2012.
----
"men med det de facto-monopol på udbud af arbejdspladser inden for branchen som KL og staten har, er det ikke en reel mulighed for de fleste at finde et job med bedre forhold.
Modsvaret på dette er normalt at forhandle kollektivt. Ved at have et de facto-monopol på udbuddet af arbejdskraft, har man en tilsvarende klemme på arbejdsgiverne. Denne mister man hvis først Folketinget begynder at gribe ind med lovbestemmelse af overenskomstmæssige forhold."
https://www.facebook.com/snprobbx.pbz/posts/10151399467120959
----
"Det offentlige kan ikke fungere på liberale vilkår. Det er, fordi der ikke er nogen væsentlig konkurrence til det offentlige. Pga det offentliges vidtstrakte monopolstilling kan de ansatte ikke søge andre steder hen (f.eks. hvis de vil fortsætte som skolelærere). De kan kun søge ud af erhvervet. Markedskræfterne vil derfor ikke tvinge arbejdsgiveren til at opretholde tilfredsstillende arbejdsvilkår.
...
Vi er nødt til at have spilleregler for det offentliges fremfærd. Om regler føles stive? - det kan godt bero på, at man har lyst til at krænke reglerne!
Det offentlige som arbejdsgiver kan ikke fungere som en mindre håndværksmester: Hvis han ikke gør det ordentligt, så flygter både kunder og ansatte."
http://alfine.dk/lockout/
----
"om jeg har forstået det (ret mig hvis jeg tager fejl) vil arbejdstidsreglernes exit, betyde at ledelsen i højere grad kan lave tjenesteplanen for den enkelte lærere uden at skulle vise hensyn til de regler der er lavet for at beskytte læreren – man skal altså ikke længere gennemgå alle tjenesteplaner for arbejdstidsregler. Det er fagforeningens opfattelse at disse regler beskytter lærerne fra en uhensigtsmæssig arbejdsdag, og reglerne mener de derfor sikrer kvaliteten i lærernes arbejde. Denne vinkel vender vi tilbage til."
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/nu-skal-lederne-ikke-lede/
----
Derfor mener de fleste ledere også, at det at have nogle aftaler om arbejdstiden faktisk er et gode for ledelsesopgaven er stor nok, som den er. Det betyder ikke, at lederne nødvendigvis synes, at den aftale, som vi har, er god. Tværtimod tror jeg, at der er mange ledere, som godt vil have et større ledelsesrum eller fleksibilitet.
Det synes jeg faktisk er helt ok, at man som leder har det sådan. Og tænk hvad der var sket, hvis der blevet rejst krav fra arbejdsgiverside, om det som presser sig på ude på skolerne? Tænk hvis vi havde mødt en forståelse for, at der stadig skulle være en aftale - den skulle bare se anderledes ud? Så kan jeg garantere, at vi ikke var endt der, hvor vi er nu"
http://fsl.dk/aktuelt/nyheder-debat/2013/4/tredje-uge/
----
Når lærerne insisterer på, at ledelse skal udøves i et ligeværdigt samarbejde mellem lærerne og ledelsen, så er det udtryk for en helt anden moderniseringsstrategi end den Moderniseringsstyrelsen står for.
Det er en strategi, hvor medarbejderne og deres kompetencer sættes i spil som et led i hæve kvaliteten i den offentlige service.
http://arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/clausen/lockout-og-tillidsreform
----
"Og der er en kategorial forskel på en ledelsesmodel og en aftalemodel. For i ledelsesmodellen er der ikke noget, der hedder fagforeninger, mens aftalemodellen jo netop bygger på samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere", forklarer professoren.
"Og det, som Corydon og hans Moderniseringsstyrelse drømmer om, er nok et New Public Management univers, hvor der ikke er fagforeninger. Hvor der ikke er noget, der hedder kollektiv indflydelse på ledelsesbeslutninger. Der skal udvikles ledelsesrum og sikres standardiseret kontrol af de ansatte".
http://www.folkeskolen.dk/527799/professor-kl-og-regeringen-faar-ikke-noget-ud-af-at-tvaere-dlf-ud
----
"Arbejdstidsaftalen fastlægger de forventninger, der er til lærernes timeforbrug.
Så hvor man i alle andre job aftaler tidsforbruget, men ikke arbejdsmængden, aftaler man i lærerjobbet arbejdsmængden men ikke tidsforbruget. I alle andre jobs siger man: Du skal være her fra 8 til 16, og så forventer jeg, at du arbejder effektivt i den tid. I skoleverdenen siger man: Jeg forventer, at du løser de og de opgaver.
Andre grupper har den samme arbejdstid, men det er forskelligt, hvor meget medarbejderne på en arbejdsplads får fra hånden på en dag. Lærerne har den samme mængde arbejde, men det er forskelligt, hvor lang tid de bruger på at løse opgaven.
I de fleste fag kan opgavemængden variere. I lærerfaget kan tidsforbruget variere. Men det skyldes, at i de fleste fag er tidsforbruget tydeligt, mens det er undervisningsmængden, som er tydelig hos lærerne.
....
Hvis der ikke er nogen arbejdstidsaftale, og skolen finder på at give lærerne dobbelt så mange undervisningsopgaver, kan der ske et af to: Lærerne forbereder hver enkelt time lige så godt som de plejer, og det betyder, at de må sidde til langt ud på natten og arbejde meget mere, end alle andre lønmodtagere. Det er ikke rimeligt. Eller også skærer lærerne ned på forberedelsen til hver enkelte time, og det vil betyde, at kvaliteten falder. Det er ikke smart.
Så for at skolen kan opnå en god balance mellem arbejdsbyrde og undervisningskvalitet, må lederen og lærerne i fællesskab aftale, hvor lang tid lærerne må/kan bruge på at forberede sig. Og det er det, arbejdstidsaftalen gør: Den formulerer en fælles forståelse for, hvor krævende forskellige opgaver er, og hvor mange opgaver lærerne skal løse."
http://annotary.com/bookmarks/99869/derfor-betyder-arbejdstidsaftalen-sa-meget-for-lrerne-frie-skolers-lrerforening
---
"FSL beskytter, deres medarbejderes fremtidige arbejdstider, det at lederne ikke får frit spil til at lave den enkelte læres stilling. Det er sandt at der findes masser af gode ledere der vil deres medarbejdere det bedste, og mange ting kan ifølge Henrik allerede lade sig gøre i aftalerne mellem tillidsmand og leder. Altså kører det hele eftersigende ret godt, hvis man som skole vil ændrer på den måde man driver skolen. En grund til at holde fast i denne aftale er, at ingen kender den virkelighed der venter om et par år, den virkelighed som ledelsen nødvendigvis måde lede ud fra. Man kan altså ikke vide hvad skolerne skal tage højde for i fremtiden, og skal der spares eller findes midler nogle steder – kunne man risikere at det går medarbejdernes stillinger i en negativ retning. Her vil den manglende aftaleret betyde at lederen ikke skal finde en fælles løsning gennem tillidsmanden, men selv kan dage de beslutninger ledelsen mener er mest hensigtsmæssig.
Som jeg tolker Henrik, er det altså sikkerheden for sine medlemmer man kæmper for"
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/hvad-handler-lockouten-om-del-1-henrik-wisbech/
----
"Hvad formålet er med en overenskomst. Overenskomster er tidligere blevet lavet for at sætte en standard. Det har været medarbejdernes sikkerhed for at de havde ordentlige forhold. I FSL forhandlingen er aftaleretten helt central, som er den der sikrer at alle arbejdstids-aftaler på skolen skal laves imellem tillidsmand (TR) og leder.
....
Man kan godt undre sig over at ledersammenslutningen som skal arbejde inden for en ny overenskomst, er fortaler for at beholde aftaleretten som ministeriet så gerne vil af med. Især når det er denne aftaleret som virker til at være kernen i konflikten for os på de frie skoler."
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/hvad-handler-lockouten-om-del-2-uffe-rostrup/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar