FIND ny blog på:
http://soerenmaagaard.wordpress.com/
mandag den 22. april 2013
lørdag den 20. april 2013
Konflikten handler om aftaleretten/forhandlingsretten. PUNKTUM.
Konflikten handler om, at KL vil indføre lederretten fra det private system i det offentlige system. Det handler om liberalisering.
Det handler om, at nogen opfatter folkeskolen som en pølsefabrik. Profitmaksimering i et system, hvis vigtigste ingrediens er mennesker. Kan man det?
Måske handler det om finansiering af Antorinis skolereform. Hun kan til enhver tid hævde noget andet.
Måske handler det om skolesyn. Tja, men er mit skolesyn bedre end dit?
Måske handler det om dovne lærere. Tja, nogle er, andre er ikke. Ligesom i alle andre brancher.
Måske handler det om den gode skole. Tja, mon ikke det er muligt at lave gode skole med på flere måder?
Aftaleretten er sagens kerne. PUNKTUM!
I uddrag, noget af det der er skrevet og sagt om aftaleretten i konflikten:
----
Lockouten handler om fagbevægelsen kronjuvel, aftaleretten, knæsat ved hovedaftalen fra 1899. Det er krumtappen i den kollektive overenskomst, selve fagbevægelsens eksistensberettigelse, der skal væk. DLF skal knuses, slet og ret jævnes med jorden. Den enkelte lærer skal stå mutters alene, totalt ubeskyttet, overfor skolederen, som skal have ’hals og håndsret over lærerne’, for nu at citere Pernille Vigsø Bagge fra SF, der ikke mig bekendt plejer at gå ind for en tilbagevenden til feudalismen. Sagde hun virkelig det? Ja, man tror det er løgn. I Information d. 15.12.2012.
----
"men med det de facto-monopol på udbud af arbejdspladser inden for branchen som KL og staten har, er det ikke en reel mulighed for de fleste at finde et job med bedre forhold.
Modsvaret på dette er normalt at forhandle kollektivt. Ved at have et de facto-monopol på udbuddet af arbejdskraft, har man en tilsvarende klemme på arbejdsgiverne. Denne mister man hvis først Folketinget begynder at gribe ind med lovbestemmelse af overenskomstmæssige forhold."
https://www.facebook.com/snprobbx.pbz/posts/10151399467120959
----
"Det offentlige kan ikke fungere på liberale vilkår. Det er, fordi der ikke er nogen væsentlig konkurrence til det offentlige. Pga det offentliges vidtstrakte monopolstilling kan de ansatte ikke søge andre steder hen (f.eks. hvis de vil fortsætte som skolelærere). De kan kun søge ud af erhvervet. Markedskræfterne vil derfor ikke tvinge arbejdsgiveren til at opretholde tilfredsstillende arbejdsvilkår.
...
Vi er nødt til at have spilleregler for det offentliges fremfærd. Om regler føles stive? - det kan godt bero på, at man har lyst til at krænke reglerne!
Det offentlige som arbejdsgiver kan ikke fungere som en mindre håndværksmester: Hvis han ikke gør det ordentligt, så flygter både kunder og ansatte."
http://alfine.dk/lockout/
----
"om jeg har forstået det (ret mig hvis jeg tager fejl) vil arbejdstidsreglernes exit, betyde at ledelsen i højere grad kan lave tjenesteplanen for den enkelte lærere uden at skulle vise hensyn til de regler der er lavet for at beskytte læreren – man skal altså ikke længere gennemgå alle tjenesteplaner for arbejdstidsregler. Det er fagforeningens opfattelse at disse regler beskytter lærerne fra en uhensigtsmæssig arbejdsdag, og reglerne mener de derfor sikrer kvaliteten i lærernes arbejde. Denne vinkel vender vi tilbage til."
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/nu-skal-lederne-ikke-lede/
----
Derfor mener de fleste ledere også, at det at have nogle aftaler om arbejdstiden faktisk er et gode for ledelsesopgaven er stor nok, som den er. Det betyder ikke, at lederne nødvendigvis synes, at den aftale, som vi har, er god. Tværtimod tror jeg, at der er mange ledere, som godt vil have et større ledelsesrum eller fleksibilitet.
Det synes jeg faktisk er helt ok, at man som leder har det sådan. Og tænk hvad der var sket, hvis der blevet rejst krav fra arbejdsgiverside, om det som presser sig på ude på skolerne? Tænk hvis vi havde mødt en forståelse for, at der stadig skulle være en aftale - den skulle bare se anderledes ud? Så kan jeg garantere, at vi ikke var endt der, hvor vi er nu"
http://fsl.dk/aktuelt/nyheder-debat/2013/4/tredje-uge/
----
Når lærerne insisterer på, at ledelse skal udøves i et ligeværdigt samarbejde mellem lærerne og ledelsen, så er det udtryk for en helt anden moderniseringsstrategi end den Moderniseringsstyrelsen står for.
Det er en strategi, hvor medarbejderne og deres kompetencer sættes i spil som et led i hæve kvaliteten i den offentlige service.
http://arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/clausen/lockout-og-tillidsreform
----
"Og der er en kategorial forskel på en ledelsesmodel og en aftalemodel. For i ledelsesmodellen er der ikke noget, der hedder fagforeninger, mens aftalemodellen jo netop bygger på samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere", forklarer professoren.
"Og det, som Corydon og hans Moderniseringsstyrelse drømmer om, er nok et New Public Management univers, hvor der ikke er fagforeninger. Hvor der ikke er noget, der hedder kollektiv indflydelse på ledelsesbeslutninger. Der skal udvikles ledelsesrum og sikres standardiseret kontrol af de ansatte".
http://www.folkeskolen.dk/527799/professor-kl-og-regeringen-faar-ikke-noget-ud-af-at-tvaere-dlf-ud
----
"Arbejdstidsaftalen fastlægger de forventninger, der er til lærernes timeforbrug.
Så hvor man i alle andre job aftaler tidsforbruget, men ikke arbejdsmængden, aftaler man i lærerjobbet arbejdsmængden men ikke tidsforbruget. I alle andre jobs siger man: Du skal være her fra 8 til 16, og så forventer jeg, at du arbejder effektivt i den tid. I skoleverdenen siger man: Jeg forventer, at du løser de og de opgaver.
Andre grupper har den samme arbejdstid, men det er forskelligt, hvor meget medarbejderne på en arbejdsplads får fra hånden på en dag. Lærerne har den samme mængde arbejde, men det er forskelligt, hvor lang tid de bruger på at løse opgaven.
I de fleste fag kan opgavemængden variere. I lærerfaget kan tidsforbruget variere. Men det skyldes, at i de fleste fag er tidsforbruget tydeligt, mens det er undervisningsmængden, som er tydelig hos lærerne.
....
Hvis der ikke er nogen arbejdstidsaftale, og skolen finder på at give lærerne dobbelt så mange undervisningsopgaver, kan der ske et af to: Lærerne forbereder hver enkelt time lige så godt som de plejer, og det betyder, at de må sidde til langt ud på natten og arbejde meget mere, end alle andre lønmodtagere. Det er ikke rimeligt. Eller også skærer lærerne ned på forberedelsen til hver enkelte time, og det vil betyde, at kvaliteten falder. Det er ikke smart.
Så for at skolen kan opnå en god balance mellem arbejdsbyrde og undervisningskvalitet, må lederen og lærerne i fællesskab aftale, hvor lang tid lærerne må/kan bruge på at forberede sig. Og det er det, arbejdstidsaftalen gør: Den formulerer en fælles forståelse for, hvor krævende forskellige opgaver er, og hvor mange opgaver lærerne skal løse."
http://annotary.com/bookmarks/99869/derfor-betyder-arbejdstidsaftalen-sa-meget-for-lrerne-frie-skolers-lrerforening
---
"FSL beskytter, deres medarbejderes fremtidige arbejdstider, det at lederne ikke får frit spil til at lave den enkelte læres stilling. Det er sandt at der findes masser af gode ledere der vil deres medarbejdere det bedste, og mange ting kan ifølge Henrik allerede lade sig gøre i aftalerne mellem tillidsmand og leder. Altså kører det hele eftersigende ret godt, hvis man som skole vil ændrer på den måde man driver skolen. En grund til at holde fast i denne aftale er, at ingen kender den virkelighed der venter om et par år, den virkelighed som ledelsen nødvendigvis måde lede ud fra. Man kan altså ikke vide hvad skolerne skal tage højde for i fremtiden, og skal der spares eller findes midler nogle steder – kunne man risikere at det går medarbejdernes stillinger i en negativ retning. Her vil den manglende aftaleret betyde at lederen ikke skal finde en fælles løsning gennem tillidsmanden, men selv kan dage de beslutninger ledelsen mener er mest hensigtsmæssig.
Som jeg tolker Henrik, er det altså sikkerheden for sine medlemmer man kæmper for"
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/hvad-handler-lockouten-om-del-1-henrik-wisbech/
----
"Hvad formålet er med en overenskomst. Overenskomster er tidligere blevet lavet for at sætte en standard. Det har været medarbejdernes sikkerhed for at de havde ordentlige forhold. I FSL forhandlingen er aftaleretten helt central, som er den der sikrer at alle arbejdstids-aftaler på skolen skal laves imellem tillidsmand (TR) og leder.
....
Man kan godt undre sig over at ledersammenslutningen som skal arbejde inden for en ny overenskomst, er fortaler for at beholde aftaleretten som ministeriet så gerne vil af med. Især når det er denne aftaleret som virker til at være kernen i konflikten for os på de frie skoler."
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/hvad-handler-lockouten-om-del-2-uffe-rostrup/
Måske handler det om finansiering af Antorinis skolereform. Hun kan til enhver tid hævde noget andet.
Måske handler det om skolesyn. Tja, men er mit skolesyn bedre end dit?
Måske handler det om dovne lærere. Tja, nogle er, andre er ikke. Ligesom i alle andre brancher.
Måske handler det om den gode skole. Tja, mon ikke det er muligt at lave gode skole med på flere måder?
Aftaleretten er sagens kerne. PUNKTUM!
I uddrag, noget af det der er skrevet og sagt om aftaleretten i konflikten:
----
Lockouten handler om fagbevægelsen kronjuvel, aftaleretten, knæsat ved hovedaftalen fra 1899. Det er krumtappen i den kollektive overenskomst, selve fagbevægelsens eksistensberettigelse, der skal væk. DLF skal knuses, slet og ret jævnes med jorden. Den enkelte lærer skal stå mutters alene, totalt ubeskyttet, overfor skolederen, som skal have ’hals og håndsret over lærerne’, for nu at citere Pernille Vigsø Bagge fra SF, der ikke mig bekendt plejer at gå ind for en tilbagevenden til feudalismen. Sagde hun virkelig det? Ja, man tror det er løgn. I Information d. 15.12.2012.
----
"men med det de facto-monopol på udbud af arbejdspladser inden for branchen som KL og staten har, er det ikke en reel mulighed for de fleste at finde et job med bedre forhold.
Modsvaret på dette er normalt at forhandle kollektivt. Ved at have et de facto-monopol på udbuddet af arbejdskraft, har man en tilsvarende klemme på arbejdsgiverne. Denne mister man hvis først Folketinget begynder at gribe ind med lovbestemmelse af overenskomstmæssige forhold."
https://www.facebook.com/snprobbx.pbz/posts/10151399467120959
----
"Det offentlige kan ikke fungere på liberale vilkår. Det er, fordi der ikke er nogen væsentlig konkurrence til det offentlige. Pga det offentliges vidtstrakte monopolstilling kan de ansatte ikke søge andre steder hen (f.eks. hvis de vil fortsætte som skolelærere). De kan kun søge ud af erhvervet. Markedskræfterne vil derfor ikke tvinge arbejdsgiveren til at opretholde tilfredsstillende arbejdsvilkår.
...
Vi er nødt til at have spilleregler for det offentliges fremfærd. Om regler føles stive? - det kan godt bero på, at man har lyst til at krænke reglerne!
Det offentlige som arbejdsgiver kan ikke fungere som en mindre håndværksmester: Hvis han ikke gør det ordentligt, så flygter både kunder og ansatte."
http://alfine.dk/lockout/
----
"om jeg har forstået det (ret mig hvis jeg tager fejl) vil arbejdstidsreglernes exit, betyde at ledelsen i højere grad kan lave tjenesteplanen for den enkelte lærere uden at skulle vise hensyn til de regler der er lavet for at beskytte læreren – man skal altså ikke længere gennemgå alle tjenesteplaner for arbejdstidsregler. Det er fagforeningens opfattelse at disse regler beskytter lærerne fra en uhensigtsmæssig arbejdsdag, og reglerne mener de derfor sikrer kvaliteten i lærernes arbejde. Denne vinkel vender vi tilbage til."
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/nu-skal-lederne-ikke-lede/
----
Derfor mener de fleste ledere også, at det at have nogle aftaler om arbejdstiden faktisk er et gode for ledelsesopgaven er stor nok, som den er. Det betyder ikke, at lederne nødvendigvis synes, at den aftale, som vi har, er god. Tværtimod tror jeg, at der er mange ledere, som godt vil have et større ledelsesrum eller fleksibilitet.
Det synes jeg faktisk er helt ok, at man som leder har det sådan. Og tænk hvad der var sket, hvis der blevet rejst krav fra arbejdsgiverside, om det som presser sig på ude på skolerne? Tænk hvis vi havde mødt en forståelse for, at der stadig skulle være en aftale - den skulle bare se anderledes ud? Så kan jeg garantere, at vi ikke var endt der, hvor vi er nu"
http://fsl.dk/aktuelt/nyheder-debat/2013/4/tredje-uge/
----
Når lærerne insisterer på, at ledelse skal udøves i et ligeværdigt samarbejde mellem lærerne og ledelsen, så er det udtryk for en helt anden moderniseringsstrategi end den Moderniseringsstyrelsen står for.
Det er en strategi, hvor medarbejderne og deres kompetencer sættes i spil som et led i hæve kvaliteten i den offentlige service.
http://arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/clausen/lockout-og-tillidsreform
----
"Og der er en kategorial forskel på en ledelsesmodel og en aftalemodel. For i ledelsesmodellen er der ikke noget, der hedder fagforeninger, mens aftalemodellen jo netop bygger på samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere", forklarer professoren.
"Og det, som Corydon og hans Moderniseringsstyrelse drømmer om, er nok et New Public Management univers, hvor der ikke er fagforeninger. Hvor der ikke er noget, der hedder kollektiv indflydelse på ledelsesbeslutninger. Der skal udvikles ledelsesrum og sikres standardiseret kontrol af de ansatte".
http://www.folkeskolen.dk/527799/professor-kl-og-regeringen-faar-ikke-noget-ud-af-at-tvaere-dlf-ud
----
"Arbejdstidsaftalen fastlægger de forventninger, der er til lærernes timeforbrug.
Så hvor man i alle andre job aftaler tidsforbruget, men ikke arbejdsmængden, aftaler man i lærerjobbet arbejdsmængden men ikke tidsforbruget. I alle andre jobs siger man: Du skal være her fra 8 til 16, og så forventer jeg, at du arbejder effektivt i den tid. I skoleverdenen siger man: Jeg forventer, at du løser de og de opgaver.
Andre grupper har den samme arbejdstid, men det er forskelligt, hvor meget medarbejderne på en arbejdsplads får fra hånden på en dag. Lærerne har den samme mængde arbejde, men det er forskelligt, hvor lang tid de bruger på at løse opgaven.
I de fleste fag kan opgavemængden variere. I lærerfaget kan tidsforbruget variere. Men det skyldes, at i de fleste fag er tidsforbruget tydeligt, mens det er undervisningsmængden, som er tydelig hos lærerne.
....
Hvis der ikke er nogen arbejdstidsaftale, og skolen finder på at give lærerne dobbelt så mange undervisningsopgaver, kan der ske et af to: Lærerne forbereder hver enkelt time lige så godt som de plejer, og det betyder, at de må sidde til langt ud på natten og arbejde meget mere, end alle andre lønmodtagere. Det er ikke rimeligt. Eller også skærer lærerne ned på forberedelsen til hver enkelte time, og det vil betyde, at kvaliteten falder. Det er ikke smart.
Så for at skolen kan opnå en god balance mellem arbejdsbyrde og undervisningskvalitet, må lederen og lærerne i fællesskab aftale, hvor lang tid lærerne må/kan bruge på at forberede sig. Og det er det, arbejdstidsaftalen gør: Den formulerer en fælles forståelse for, hvor krævende forskellige opgaver er, og hvor mange opgaver lærerne skal løse."
http://annotary.com/bookmarks/99869/derfor-betyder-arbejdstidsaftalen-sa-meget-for-lrerne-frie-skolers-lrerforening
---
"FSL beskytter, deres medarbejderes fremtidige arbejdstider, det at lederne ikke får frit spil til at lave den enkelte læres stilling. Det er sandt at der findes masser af gode ledere der vil deres medarbejdere det bedste, og mange ting kan ifølge Henrik allerede lade sig gøre i aftalerne mellem tillidsmand og leder. Altså kører det hele eftersigende ret godt, hvis man som skole vil ændrer på den måde man driver skolen. En grund til at holde fast i denne aftale er, at ingen kender den virkelighed der venter om et par år, den virkelighed som ledelsen nødvendigvis måde lede ud fra. Man kan altså ikke vide hvad skolerne skal tage højde for i fremtiden, og skal der spares eller findes midler nogle steder – kunne man risikere at det går medarbejdernes stillinger i en negativ retning. Her vil den manglende aftaleret betyde at lederen ikke skal finde en fælles løsning gennem tillidsmanden, men selv kan dage de beslutninger ledelsen mener er mest hensigtsmæssig.
Som jeg tolker Henrik, er det altså sikkerheden for sine medlemmer man kæmper for"
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/hvad-handler-lockouten-om-del-1-henrik-wisbech/
----
"Hvad formålet er med en overenskomst. Overenskomster er tidligere blevet lavet for at sætte en standard. Det har været medarbejdernes sikkerhed for at de havde ordentlige forhold. I FSL forhandlingen er aftaleretten helt central, som er den der sikrer at alle arbejdstids-aftaler på skolen skal laves imellem tillidsmand (TR) og leder.
....
Man kan godt undre sig over at ledersammenslutningen som skal arbejde inden for en ny overenskomst, er fortaler for at beholde aftaleretten som ministeriet så gerne vil af med. Især når det er denne aftaleret som virker til at være kernen i konflikten for os på de frie skoler."
http://mortenmosgaard.dk/udkanten/hvad-handler-lockouten-om-del-2-uffe-rostrup/
fredag den 19. april 2013
Lockout 3. uge: lidt struktur på mængden af artikler og informationer :-)
Jeg vil her tilføje links til informationer om lockout.
Hvis du synes, at der mangler et link så mail det til mig på maagaard@gmail.com
Hvis du synes, at dette er en stor mundfuld, så kan du starte med de, hvor der står: anbefales især
God fornøjelse.
Uge 16
Tilliden til regeringens skolepolitik styrtdykker
Om heldagsskolen: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1949149/svar-til-niels-egelund-jeg-er-imod-heldagskolen-fordi-den-er-noget-moeg/
Skal lederne eller medarbejderne lede: http://www.denoffentligesektor.dk/blog/skal-lederne-eller-medarbejderne-lede
Førende uddannelsesforsker kritiserer helhedsskolen:
http://www.b.dk/nationalt/foerende-uddannelsesforsker-kritiserer-helhedsskolen
Skal lederne eller medarbejderne lede: http://www.denoffentligesektor.dk/blog/skal-lederne-eller-medarbejderne-lede
Førende uddannelsesforsker kritiserer helhedsskolen:
http://www.b.dk/nationalt/foerende-uddannelsesforsker-kritiserer-helhedsskolen
Fra DR1
Krasnik griller Kl formand Erik Nielsen
Krasnik grller Antorini
http://www.dr.dk/tv/se/deadline-22-30/deadline-22-30-70 (anbefales især)
Fra P1 - Apropos om konflikt - 2 gode udsendelser: mandag og tirsdag.
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2013/04/09100705.htm
Fra P1 - orientering: Hvem styrer skolen?
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2013/04/16/153514_1_1_2_1_1.htm
Fra P1 - Apropos om konflikt - 2 gode udsendelser: mandag og tirsdag.
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2013/04/09100705.htm
Fra P1 - orientering: Hvem styrer skolen?
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2013/04/16/153514_1_1_2_1_1.htm
Hvorfor?????
Derfor betyder arbejdstidsaftalen så meget for lærerne
På jagt efter meningen: http://mortenmosgaard.dk/udkanten/pa-jagt-efter-meningen-med-lockouten/ (anbefales især)
Fra ledere
Som skoleleder kan jeg ikke kende KL's billede
Brev fra en skoleleder på Frederiksberg
http://annotary.com/bookmarks/98907/frederiksberg-kommunelrerforeningnyheder (anbefales især)
https://www.facebook.com/gitte.lilholt/posts/10201017428261038
https://www.facebook.com/gitte.lilholt/posts/10201017428261038
Om konflikt og den danske model: aftaleret kontra ledelesret (arbejdstid)
Flemming Jansen, fhv. borgmester (V)
Professor: Henning Jørgensen: Om aftaleret
http://www.folkeskolen.dk/527799/professor-kl-og-regeringen-faar-ikke-noget-ud-af-at-tvaere-dlf-ud (anbefales især)
Folkeskolen og liberalismen: http://alfine.dk/lockout/
Hvorfor arbejdstidsregler: http://annotary.com/bookmarks/98899/nu-skal-lederne-ikke-lede
Fra FSL formand Uffe Rostrup: http://annotary.com/bookmarks/98901/tredje-uge-frie-skolers-lrerforening (anbefales især)
Lockout og tillidsreform: http://arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/clausen/lockout-og-tillidsreform
Diverse tal
Myter og facts: https://www.facebook.com/sascha.fogel/posts/10151327975767063
Mere undervisning er ikke lig bedre undervisning:
Antorini manipulerer igen
Fakta og myter: http://raeson.dk/2013/skolekonflikten-fakta-og-myter-i-debatten/
Statsministeren og KL tager fejl i skoledebat
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2013/04/10190637.htm
Bureaukrati og nedskæringer sætter folkeskolen under pres
http://www.cevea.dk/files/materialer/analyser/130308notat_bureaukrati_og_nedskaeringer_saetter_folkeskolen_under_pres.pdf
"Funktionelle analfabeter" får studenterhuer og svendebreve:
http://www.altinget.dk/artikel/funktionelle-analfabeter-faar-studenterhuer-og-svendebreve
Bureaukrati og nedskæringer sætter folkeskolen under pres
http://www.cevea.dk/files/materialer/analyser/130308notat_bureaukrati_og_nedskaeringer_saetter_folkeskolen_under_pres.pdf
"Funktionelle analfabeter" får studenterhuer og svendebreve:
http://www.altinget.dk/artikel/funktionelle-analfabeter-faar-studenterhuer-og-svendebreve
Om skolesyn
Velkommen til Skole Inc.
http://markkit.net/untrusted/www.information.dk_456043.html?s=ens4cvn1l6jnlhij78vv4fm7h2# (anbefales især)
Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt
Skolen skaber soldater: http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/asterisknr55november2010/udgivelser_asterisk_asterisk-55_20101025151637_asterisk_55_s10-12.pdf
Analyse af “nysyn på folkeskolen” – KL’s skolevision
http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-nysyn-pa-folkeskolen-kls-skolevision.html (anbefales især)
Skal folkeskolen skabe soldater i konkurrencestaten?
http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2013/01/15092431.htm
Skal vi ikke bare sige at det handler om at spare?
http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-nysyn-pa-folkeskolen-kls-skolevision.html (anbefales især)
Skal folkeskolen skabe soldater i konkurrencestaten?
http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2013/01/15092431.htm
Skal vi ikke bare sige at det handler om at spare?
Regeringen narrede lærerne - Af Merete Riisager (LA)
http://www.b.dk/politiko/regeringen-narrede-laererne
Hvem kæmper egentlig for hvem: http://annotary.com/bookmarks/98952/hvem-kmper-egentlig-for-hvem-folkeskolendk
Hvem kæmper egentlig for hvem: http://annotary.com/bookmarks/98952/hvem-kmper-egentlig-for-hvem-folkeskolendk
Om at lave skolereform/skoleudvikling:
Canada har genskabt respekten for læreren
Uddannelsesguru: Flere timer og flere voksne rykker ikke
Om pædagogik
Det er lettere at tale om undervisning end at tale om læring
Holdninger:
http://annotary.com/bookmarks/98883/nu-brnder-lokummet-folkeskolendk (anbefales især)
Markant S-profil bakker lærerne op
Regnedrengene vandt slaget: http://www.information.dk/457368KL får den helt store tur: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kl-s-kedelige-kampagne
Omkostningerne ved et løft af folkeskolen - Efter indkomstskat vil finansieringsbehovet reduceres til knap 12 mia. kr. :
http://www.kraka.org/sites/default/files/omkostningerne_ved_en_heldagsskole_2_0.pdf (anbefales især)
Den hemmelige plan:http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1947141/kl-og-corydons-hemmelige-plan---beviserne-findes-her/
onsdag den 17. april 2013
Lockout - det ligner en tanke
Kommunerne har sparet på de danske folkeskoler i de sidste mange år "I løbet af skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 blev der samlet blevet nedlagt 3.364 lærerstillinger i den danske folkeskole.".
Nyuddannede har svært ved finde en fast stilling som lærer. Der er stor ledighed.
KL har en god sag! Lærerne vil ikke sige op i massevis, hvis KLs model bliver indført (man kunne jo håbe!!), og rekrutteringen af nye lærere vil heller ikke svigte. Hvorfor så betale lærerne mere eller tilbyde dem arbejdsvilkår, som giver dårligere eller mindre undervisning, end man kunne have fået?
Det ligner en tanke!!
http://www.dlf.org/nyheder/
http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-analyse/artikel/hver-tiende-unge-laerer-og-paedagog-er-ledig/
Nyuddannede har svært ved finde en fast stilling som lærer. Der er stor ledighed.
KL har en god sag! Lærerne vil ikke sige op i massevis, hvis KLs model bliver indført (man kunne jo håbe!!), og rekrutteringen af nye lærere vil heller ikke svigte. Hvorfor så betale lærerne mere eller tilbyde dem arbejdsvilkår, som giver dårligere eller mindre undervisning, end man kunne have fået?
Det ligner en tanke!!
http://www.dlf.org/nyheder/
http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-analyse/artikel/hver-tiende-unge-laerer-og-paedagog-er-ledig/
Åååååhhh, jeg er GAL!!!
Forhold dig neutralt (tak, Venstre aaarrghh), vær på arbejdsgiverside, synes, at lærersvinene skal nakkes. Vær vidne til hvordan systemet tryner en befolkningsgruppe. Det er FANME ikke ok!!! Tak Antorini og skinhellige Corydon!! Det er fuldstændig omkostningsfrit, nu at sige, at I ikke griber ind, fordi vi jo har den danske model. Åååååhhh, jeg er GAL!!!
mandag den 15. april 2013
Konflikten, som jeg ser den!
Model 1: Antorini/KL - KVANTITETSMODELLEN
1. Antorinis heldagsskole:
- aktivitetetstimer er godt, og …??
-“Vi (Regeringen, red.) har fået en fantastisk idé, og nu skal vi sammen få vores fantastiske idé til at fungere”.
Hun siger
Pisa!! (OECD-rapport, der opgør skoleelevers undervisningstimer pr. år, at der ingen sammenhæng er mellem elevernes antal af undervisningstimer og resultaterne i Pisa-testen.)
Flere timer giver bedre resultater (Inden for OECD-området klarer de finske skoleelever sig bedst - men de har færrest timer.).
OECD siger: ” Faktisk har danske grundskolelærere med 650 undervisningstimer årligt flere timer end blandt andre deres østrigske, franske, koreanske, japanske og finske kollegaer. ”
Forskere siger: ”PIRLS også på, hvilken undervisning der virker. Her er et hovedbudskab fra forskerne, at flere dansktimer i sig selv ikke give bedre læsere.”
Timss og Pirls (dec. 2012) siger: ”Danske elever i 4. klasse klarer sig bedre i både læsning, matematik og natur/teknik end tidligere.”
=>Hvorfor er det så magtpåliggende at få gennemført en skolereform?
2. Zieglers arbejdstidsmodel:
- Den eksisterende arbejdstidsaftale »har alvorlige skavanker og er en begrænsning for udviklingen af folkeskolen. -> En intern KL-rapport, der af FM blev forsøgt hemmeligholdt, viser stor tilfredshed med aftalen.
- Liberalisering/”normalisering” af arbejdstid. => mere for det samme. Væsentligste dele af reformen skal finansieres af lærernes overenskomst.
- Lederen skal fordele (mere) undervisningen blandt lærerne.
- Slår på alle folks fordomme om lærergerningen
-nedgøring af troværdighed!
-mistænkeliggørelse af lærernes arbejdsindsats
=> Lærerne er dovne og privilegerede
=> Hvorfor er det så magtpåliggende at få gennemført en arbejdstidsaftale?
Model 2: BONDO - KVALITETSMODELLEN
Forberedelsestid som forudsætning for kvalitet i undervisningen.
Nye arbejdstidsregler: hvad er konsekvenserne? Forældresamarbejde, sfo, foreningsliv, børneliv?
Anderkendelse af modellen for forhandling.
Udvikling af skolen med udgangspunkt i forskningsmæssig viden om skolen og sammen med lærere.
Det er regeringen, der er i færd med at gennemføre sin politik under dække af en overenskomstforhandling.
søndag den 14. april 2013
Lockout 2013 - hvad handler det om??
Det handler ikke om ledelse eller ej. Ledere kan sagtens lede og fordele arbejdet som det er nu!
Det handler ikke om arbejdstid. Lærere arbejder ligeså meget som alle andre i dette samfund!
(at skulle forandre på folks fordomme herom, har jeg opgivet)
Den nuværende arbejdstidsaftale er ikke en hindring for udvikling af folkeskolen!
Vi strejker ikke. Vi må ikke komme på arbejde. Vi låner til egen løn under lockout. Det er IKKE vores valg!
Det handler om, at der skal skæres på lærerens forberedelsestid.
Det, der skiller vandene er om der skal være en fastlagt pulje timer til stede så det er sikret, at der er noget at fordele. Men nej, der må ikke være en fastlagt pulje timer til skolen som lederen kan fordele, siger KL.
Lærerne vil være sikre på fremover at kunne levere kvalitet. Denne kvalitet, mener jeg jo må være særdeles vigtig for ALLE, også for forældre.
Med en centralt fastlagt pulje vil Antorini ikke kunne gennemføre den folkeskole, hun gerne vil have.
Så dybest set handler det om hvilken skole vi i DK skal have. Og om måden den skal udvikles på!!
Vi savner i den grad en diskussion af målene! Dybest er midlerne - i dét lys - fuldstændig underordnede.
fredag den 12. april 2013
De største danske arbejderkonflikter i nyere tid
13. april 1956 Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads mod H.C. Hansen. politiets tal 150.000
4. oktober 1983 60.000 mennesker demonstrerede foran Christiansborg imod Firkløverregeringens indkomstpolitik.
Påskestrejken mod Schluter 1985 - 10. april op mod 250.000 i i demonstration i Kbh
Demonstration mod regeringens indgreb i overenskomstforhandlingerne.
Officiel storkonflikt mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO – især pga. uenighed på arbejdstidsspørgsmålet. LO/DA-strejken omfattede ca. 300.000, og per 1. april var der varslet konflikt for yderligere 200.000 offentligt ansatte. Hovedkravet var på begge områder en 35 timers arbejdsuge.
http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=25710
1995: 25.05: Sygeplejerskekonflikt: 12.000 sygeplejersker på Christiansborg Slotsplads blev sygeplejerskernes demonstration mod regeringsindgrebet i deres overenskomstkonflikt den mest talstærke manifestation siden påske-strejkerne for over 10 år siden.
1998 - Gærkonflikten
Danskerne hamstrer gær for at kunne bage selv under en storkonflikt, der lammer blandt andet industrien. Strejken får lov at løbe i 11 dage, inden Nyrupregeringen stopper strejken med et lovindgreb. Lønmodtagerne har stemt nej til et mæglingsforslag, som ikke rummede den 6. ferieuge.
http://da.wikipedia.org/wiki/Storkonflikten_i_1998
2006: 17 maj: (Anders Fogh) fagbevægelsen mod velfærdsforringelse - op mod 70.000 i demonstration i Kbh
http://www2.dsr.dk/msite/text.asp?id=107&TextID=9813
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/05/17/182707.htm?nyheder
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velfaerdsforliget-2006/
Ritzaus Bureau | 17.05.2006
"Opfordringen fra fagbevægelsen om at gøre 17. maj til aktionsdag mod velfærdsforringelser blev hørt. Over 100.000 var på gaden over hele landet.
Den største demonstration i nyere tid.
Det var den triumferende melding, da titusinder onsdag gik på gaden i landets største byer for at demonstrere mod Fogh-regeringens nedskæringer i efterlønnen, dagpengene og uddannelsesstøtten.
Arrangørerne skønner, at 110.000 mennesker demonstrerede over hele landet - heraf de 70.000 på Christiansborgs Slotsplads - mens politiet fastsætter deltagerantallet til det halve, men budskabet var ikke til at tage fejl af: Regeringens velfærdsreformer rammer de svageste og mest udsatte i samfundet."
2008 - Maratonkonflikten
I foråret 2008 strejker i titusindvis af sygeplejersker, pædagoger og sosu’er for at få mere i løn. Der havde i årene inden været højkonjunktur, og mange af kvindefagene i det offentlige følte, at de var bagud lønmæssigt.
Mod forventning bliver strejkerne ikke stoppet med et politisk indgreb, men sygeplejerskerne får lov at strejke i næsten to måneder og ender med beskedne lønstigninger.
http://politiken.dk/indland/ECE1938899/tilbageblik-de-stoerste-danske-arbejderkonflikter/
http://www2.dsr.dk/dsr/nl_vis.asp?intType=5&NLID=284&id=4094884
8. juni 2010 Københavns Politi skønnede, at der var mellem 35.000 og 40.000 demonstranter på plads, da fagbevægelsen inviterede til demonstration mod regeringens nedskæringspakke. Arrangørerne mente der var dobbelt så mange.
http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/06/20100608_DemonstrationStorSucces.aspx
4. oktober 1983 60.000 mennesker demonstrerede foran Christiansborg imod Firkløverregeringens indkomstpolitik.
Påskestrejken mod Schluter 1985 - 10. april op mod 250.000 i i demonstration i Kbh
Demonstration mod regeringens indgreb i overenskomstforhandlingerne.
Officiel storkonflikt mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO – især pga. uenighed på arbejdstidsspørgsmålet. LO/DA-strejken omfattede ca. 300.000, og per 1. april var der varslet konflikt for yderligere 200.000 offentligt ansatte. Hovedkravet var på begge områder en 35 timers arbejdsuge.
http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=25710
1995: 25.05: Sygeplejerskekonflikt: 12.000 sygeplejersker på Christiansborg Slotsplads blev sygeplejerskernes demonstration mod regeringsindgrebet i deres overenskomstkonflikt den mest talstærke manifestation siden påske-strejkerne for over 10 år siden.
1998 - Gærkonflikten
Danskerne hamstrer gær for at kunne bage selv under en storkonflikt, der lammer blandt andet industrien. Strejken får lov at løbe i 11 dage, inden Nyrupregeringen stopper strejken med et lovindgreb. Lønmodtagerne har stemt nej til et mæglingsforslag, som ikke rummede den 6. ferieuge.
http://da.wikipedia.org/wiki/Storkonflikten_i_1998
2006: 17 maj: (Anders Fogh) fagbevægelsen mod velfærdsforringelse - op mod 70.000 i demonstration i Kbh
http://www2.dsr.dk/msite/text.asp?id=107&TextID=9813
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/05/17/182707.htm?nyheder
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velfaerdsforliget-2006/
Ritzaus Bureau | 17.05.2006
"Opfordringen fra fagbevægelsen om at gøre 17. maj til aktionsdag mod velfærdsforringelser blev hørt. Over 100.000 var på gaden over hele landet.
Den største demonstration i nyere tid.
Det var den triumferende melding, da titusinder onsdag gik på gaden i landets største byer for at demonstrere mod Fogh-regeringens nedskæringer i efterlønnen, dagpengene og uddannelsesstøtten.
Arrangørerne skønner, at 110.000 mennesker demonstrerede over hele landet - heraf de 70.000 på Christiansborgs Slotsplads - mens politiet fastsætter deltagerantallet til det halve, men budskabet var ikke til at tage fejl af: Regeringens velfærdsreformer rammer de svageste og mest udsatte i samfundet."
2008 - Maratonkonflikten
I foråret 2008 strejker i titusindvis af sygeplejersker, pædagoger og sosu’er for at få mere i løn. Der havde i årene inden været højkonjunktur, og mange af kvindefagene i det offentlige følte, at de var bagud lønmæssigt.
Mod forventning bliver strejkerne ikke stoppet med et politisk indgreb, men sygeplejerskerne får lov at strejke i næsten to måneder og ender med beskedne lønstigninger.
http://politiken.dk/indland/ECE1938899/tilbageblik-de-stoerste-danske-arbejderkonflikter/
http://www2.dsr.dk/dsr/nl_vis.asp?intType=5&NLID=284&id=4094884
8. juni 2010 Københavns Politi skønnede, at der var mellem 35.000 og 40.000 demonstranter på plads, da fagbevægelsen inviterede til demonstration mod regeringens nedskæringspakke. Arrangørerne mente der var dobbelt så mange.
http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/06/20100608_DemonstrationStorSucces.aspx
torsdag den 11. april 2013
Sten Hildebrandt om stenmennesker
Steen Hildebrandt om forandringsledelse
Jeg har lavet et notat af en artikel, hvori Steen Hildebrandt skriver bla om mennesket som et forstyrrende element i organisationen. Stenmennesker i den hierarkiske, funktionsopdelte organisation
Betragter vi Danmarks og den vestlige verdens materielle udvikling i de 100 år, som vi her betragter, gælder, at det i vidt omfang er de pyramidalsk opbyggede virksomheder med deres stive hierarkier, med deres grundfilosofi om nødvendigheden af at kontrollere medarbejdernes indsats og med deres vidt drevne specialisering, der har skabt den effektivitet og produktivitet og derigennem den store velstandsstigning, der har præget udviklingen i disse 100 år. Dybest set er det en virksomhedsopfattelse og en ledelsesfilosofi, der bygger på mistillid til mennesket, fordi mennesket er eller var det svageste led i virksomheder bygget op omkring maskiner, systemer og strukturer.
http://www.fm.dk/publikationer/1999/100_aaret-for-septemberforliget/mennesket-er-et-forstyrrende-element-i-enhver-organisation/
Jeg har lavet et notat af en artikel, hvori Steen Hildebrandt skriver bla om mennesket som et forstyrrende element i organisationen. Stenmennesker i den hierarkiske, funktionsopdelte organisation
Betragter vi Danmarks og den vestlige verdens materielle udvikling i de 100 år, som vi her betragter, gælder, at det i vidt omfang er de pyramidalsk opbyggede virksomheder med deres stive hierarkier, med deres grundfilosofi om nødvendigheden af at kontrollere medarbejdernes indsats og med deres vidt drevne specialisering, der har skabt den effektivitet og produktivitet og derigennem den store velstandsstigning, der har præget udviklingen i disse 100 år. Dybest set er det en virksomhedsopfattelse og en ledelsesfilosofi, der bygger på mistillid til mennesket, fordi mennesket er eller var det svageste led i virksomheder bygget op omkring maskiner, systemer og strukturer.
http://www.fm.dk/publikationer/1999/100_aaret-for-septemberforliget/mennesket-er-et-forstyrrende-element-i-enhver-organisation/
mandag den 1. november 2010
Et godt billede
Hvordan mon man kan se, om der nogle læsere på sådan en blog her??
Er du læser af bloggen? Skriv evt. en kommentar til dette indlæg.
Er du læser af bloggen? Skriv evt. en kommentar til dette indlæg.
søndag den 31. oktober 2010
Vidensdeling - kom nu i gang - åben op
Hvor er din klasses online portal med mulighed for interaktiv vidensdeling? Hvis du ikke har sådan en portal allerede, så udfordrer jeg dig til at lave en sådan inden for de næste 14 dage. Det er gratis, og det er faktisk ligeså nemt som at sende en mail.
Åben op. Få feedback. Bidrag ved at dele dine ideer med andre.
Åben op. Få feedback. Bidrag ved at dele dine ideer med andre.
torsdag den 12. juni 2008
Ingen lærer er stærkere end rammen for hendes arbejde
http://www.folkeskolen.dk/51391/ingen-laerer-er-staerkere-end-rammen-for-hendes-arbejde
"Relationskompetencen har stået på dagsordenen gennem de senere år. Det at være en "relationsstærk voksen" er ofte tilskrevet at kunne løse stort set alle opgaver - både de faglige og de sociale. Og det er sådan set også langt hen ad vejen korrekt. At kunne tale med eleverne og ikke til eleverne kan have en afgørende betydning, men særligt i folkeskolen er der en væsentlig faktor, der står over relationen, og det er og bliver rammen."
»Ingen lærer eller pædagog er stærkere, holder længere eller er i stand til at yde en bedre indsats end den pædagogiske ramme, som den enkelte lærer eller pædagog arbejder i«. Rammen er fuldstændig afgørende for, hvor god, dårlig, kreativ, udfordrende, rummelig og så videre den enkelte lærers indsats kan kræves at være. Alt for ofte drukner gode hensigter og kilovis af kræfter i den enkelte lærers personlige og stærke indsats, når læreren begynder at brænde ud.
"Relationskompetencen har stået på dagsordenen gennem de senere år. Det at være en "relationsstærk voksen" er ofte tilskrevet at kunne løse stort set alle opgaver - både de faglige og de sociale. Og det er sådan set også langt hen ad vejen korrekt. At kunne tale med eleverne og ikke til eleverne kan have en afgørende betydning, men særligt i folkeskolen er der en væsentlig faktor, der står over relationen, og det er og bliver rammen."
»Ingen lærer eller pædagog er stærkere, holder længere eller er i stand til at yde en bedre indsats end den pædagogiske ramme, som den enkelte lærer eller pædagog arbejder i«. Rammen er fuldstændig afgørende for, hvor god, dårlig, kreativ, udfordrende, rummelig og så videre den enkelte lærers indsats kan kræves at være. Alt for ofte drukner gode hensigter og kilovis af kræfter i den enkelte lærers personlige og stærke indsats, når læreren begynder at brænde ud.
Abonner på:
Opslag (Atom)