søndag den 14. april 2013

Lockout 2013 - hvad handler det om??


Det handler ikke om ledelse eller ej. Ledere kan sagtens lede og fordele arbejdet som det er nu!
Det handler ikke om arbejdstid. Lærere arbejder ligeså meget som alle andre i dette samfund!
(at skulle forandre på folks fordomme herom, har jeg opgivet)
Den nuværende arbejdstidsaftale er ikke en hindring for udvikling af folkeskolen!
Vi strejker ikke. Vi må ikke komme på arbejde. Vi låner til egen løn under lockout. Det er IKKE vores valg!

Det handler om, at der skal skæres på lærerens forberedelsestid.
Det, der skiller vandene er om der skal være en fastlagt pulje timer til stede så det er sikret, at der er noget at fordele. Men nej, der må ikke være en fastlagt pulje timer til skolen som lederen kan fordele, siger KL.

Lærerne vil være sikre på fremover at kunne levere kvalitet. Denne kvalitet, mener jeg jo må være særdeles vigtig for ALLE, også for forældre.

Med en centralt fastlagt pulje vil Antorini ikke kunne gennemføre den folkeskole, hun gerne vil have.

Så dybest set handler det om hvilken skole vi i DK skal have. Og om måden den skal udvikles på!!

Vi savner i den grad en diskussion af målene! Dybest er midlerne - i dét lys - fuldstændig underordnede.



Ingen kommentarer: